Ved havet
Gæsterne bydes velkommen med vaders og guides til stranden, hvor I bydes på punch med strandkrydderurter af kokken og strandfogeden, som tager jer med på tur langs stranden og fortæller om havet, fiskene og stedets natur. Vi fisker rejer, muslinger, havørred, hornfisk, skrubber og krabber fra ruser, net og kurve, slagter et dådyr på vejen og samler tang, skaller, strand- og engblomster. Vi tager fangsten med til det smukke linnedtelt og tilbereder i fællesskab en udsøgt menu af alt godt fra havet i udekøkkenet og laver dekorationer til bordene af strandens planter. I bydes til bords ved plankeborde og bænke opdækket med trætallerkner og store ølkrus. Under hele arrangementet kan gæsterne betjene sig og blive betjent i baren med øl, vin og vand.
Menu
Velkomstdrink
Strandpunch. Økologisk
***
Hovedret
Hold 1
Dækker og pynter borde og kreerer blomsterdekorationer af strandens planter, sten, skaller og sand
***
Hold 2
Linemuslinger med peber og laurbær fra wok. Økologisk
Østers på is med lime
Hold 3
Grillet havørred med urter tilberedt fra wok, anrettet på glastallerkner Økologisk
***
Hold 4
Krabber tilberedt med løvstikke, serveret med krabbebisque. Økologisk
***
Hold 5
Dådyr stegt over åben ild med tranebær. Økologisk
Kartofler og sensommeren svampe stegt med timian i wok. Økologisk
***
Hold 6
Skrubber og hornfisk i forening med persille
Økologisk
***
Hold 7
Dessert
Pærer, hyben og æbler i vanilje med hvid chokoladecreme
Økologisk.
Kaffe, te, mælk og sukker. Økologisk