HVID FEST
GLASKLART OG SKINNENDE HVIDT
Gæsterne ankommer til Hal D, pigerne i hvide dragter viser vej, hvor der bydes på friturestegte græshopper og hvid velkomstdrink af hvidvin, gin og lime serveret i høje glas; imens kan gæsterne varme sig ved brændekarrene. Rundt omkring kan gæsterne betjene sig med Weissbeer, hvid vand, cashewnødder og pekannødder fra budcykler og kokkene i hvidt steger lammene over åben ild.
Gæsterne ledes gennem desinficerende bassiner med hvide gerbera ind i lokalet og bydes til bords ved hvide stole og borde dækket med boblepapir, bestik i vakuum og dekorationer med reagensglas i salt med hvide plastikblomster. DJ sampler musik og kokken har åbnet den kæmpe hvide buffet, hvor gæsterne kan betjene sig med hvid menu. Desserten serveres ligeledes fra hvid buffet og kaffebaren åbner med duftende friskmalet kaffe fra antik kaffemølle med sølvtårne. I rygeteltet er baren åben og DJ spiller dansktop musik og jazzbandet fyrer den af - og i loungebaren kan gæsterne underholde sig med fodboldspil og bordtennis. I hallen spiller DJ op til dans og bandet med 70'er, 80'er og 90'er musik går på scenen, DJ slutter aftenen af.
Barerne er åbne under hele arrangementet med weissbeer, hvidvin, saft og hvide drinks ad libitum. Til natmad serveres pølser fra grill.