DANSK JULEBAL FRA KROEN I BROGADE
Gæsterne ankommer til Julebal ved kajanlægget på "Gammel Vestergade", nissepigerne viser vej og byder på gløgg og æbleskiver - og gæsterne kan varme sig på brændekarrene. Lasse, Nikolaj og Joachim byder øl fra deres budcykler og hindbærbrus til pigerne.
Mathilde, Helga og Olga byder pebernødder og brændte mandler fra deres cykler og julemændene deler julesange ud. Nede af "Brogade" er rygeteltet med bar og sildepigerne står og serverer sildebord, kokkefar steger julegrisen og Grisehandler Larsen våger over hans grise og julelammet fra Betlehem steger over åben ild, folk styrter ind i varmen i kroen, der er pyntet op med gran, røde æbler og juletræer. Nissefar byder velkommen og ønsker alle en god Julefest, DJ julemand sampler julemusik og julekokkefar har åbnet den kæmpe danske julebuffet med røget ål, laks, æg med rejer, julesylte med sennep, frikadeller, æbleflæsk, oksebryst med peberrod, Sønderjysk medister, andesteg med æbler, julesalat, grønlangkål, svesker, rødkål, brunede kartofler, blodpølse, leverpostej med bacon og champignon.
Nissepigerne danser rundt og tryllenissen laver narrestreger og narrer ting fra gæsterne ved bordene og buffeten. Under buffeten laver tryllenissen narrestreger fra scenen. Ris a la mande serveres fra buffeterne, kaffebaren med duftende friskmalet kaffe fra antik kaffemølle med sølvtårne åbner og nissepigerne byder gæsterne til dans rundt om træet. I loungebaren kan gæsterne underholde sig med fodboldspil og bordtennis. Jazzbandet fyrer den af på scenen, DJ underholder og band med 70'er, 80'er og 90'er musik går på scenen, DJ overtager derefter Jazzbandet og band med 70'er, 80'er og 90'er musik, DJ slutter aftenen af.
Barerne er åbne under hele arrangementet med øl, vin og saft ad libitum. Til natmad serveres pølser fra grill på kajen og arrangementet slutter.